Om Alliance Vin


Handel på Internettet er et teknologisk fremskridt, der er kommet for at blive. Det kommer forhåbentlig aldrig til at erstatte den menneskelige kontakt man oplever i en ”rigtig” butik, men er et reelt alternativ når man nu ikke altid synes det er sjovt at gå rundt i en overfyldt gågade eller supermar-
ked fredag eftermiddag. Det kan også bare være at man har fundet en god vinhandler på Internettet, og hvorfor skulle man så slæbe alle de tunge flasker hjem når de kan blive bragt lige til døren ? Når man køber ind hjemmefra er der heller ingen forstyrrende elementer som børn eller andre voksne, der bare synes at nu skal vi se at blive færdige.
Og skulle du have nogle spørgsmål så er din internet-vinhandler aldrig længere væk end en telefonopringning.

 Tøv ikke med at ringe til Alliance Vin på tlf. 86601737. Også hvis du sidder og surfer om aftenen.

At købe på Internettet, og især et produkt som vin, kræver at man har fuld tillid til firmaet, som står bag. Alliance Vin vil med jævne mellemrum arrangere vinsmagningsaftener i det østjyske, så du også får muligheden for en mere personlig kontakt.

Alliance Vin tager også ud og laver vinaftener for private, foreninger, klubber eller firmaer, der godt kunne tænke sig at få en hyggelig og uformel aften i vinens tegn. Det kan både være som indledning, i en pause eller som afslutning. Eller selvfølgelig hele aftenen. Jeg medbringer vin og krystalglas, arrangøren sørger for lidt fast føde. Ring og få et tilbud på tlf. 86601737.

”Henvend dig trygt, og køb uden frygt” ; det lyder som et rigtig plat slogan, men det fortæller alligevel en del om Alliance Vin og den service du kan få hos os.

På forhånd tak for en god handel.



Lars Røgild



© 2000 Alliance Vin